ISO 45003 og CSRD: skal mellemstore virksomheder nu rapportere om psykisk sundhed?

Rapporteringspligt, standard og lov: hvad der gælder for hvem (status august 2026)

Hvad Omnibus ændrede — og hvorfor det overhaler trendfortællingen

Internationale trendrapporter har i årevis fremhævet forankringen af trivsel i rapporteringen som en drivkraft: den europæiske bæredygtighedsrapportering skulle gøre medarbejderforhold til et bestyrelsesanliggende. For Tyskland holder den fortælling ikke længere efter februar 2026.

Ændringsdirektiv (EU) 2026/470 blev offentliggjort i EU-Tidende den 26.02.2026 og trådte i kraft den 18.03.2026. Det hæver CSRD-tærsklerne markant: fremover er kun virksomheder med mindst 1.000 ansatte og mere end 450 mio. euro i omsætning omfattet — begge kriterier skal være opfyldt samtidig, og børsnotering spiller ikke længere en rolle. Skøn peger på, at der er under 500 rapporteringspligtige virksomheder tilbage i Tyskland. Medlemsstaterne har frist til den 19.03.2027 til gennemførelsen; det første anvendelsesår begynder den 01.01.2027.

For mellemstore virksomheder er det den praktiske afblæsning: den, der har 200, 500 eller 900 ansatte, bliver ikke af CSRD forpligtet til at rapportere om psykisk sundhed. Den, der påstår det modsatte — gerne lige før et konsulenttilbud — arbejder med retstilstanden før Omnibus.

Værdikæden: kanalen, hvor det alligevel lander

Den anden halvdel af sandheden: ikke at være rapporteringspligtig betyder ikke aldrig at blive spurgt. Rapporteringspligtige koncerner skal inddrage deres værdikæde — og sender spørgeskemaer videre til leverandørerne. Netop derfor indførte lovgiver i Omnibus en begrænsning af værdikædeforespørgslen: mindre leverandører er ikke længere automatisk forpligtet til at levere omfattende bæredygtighedsdata.

Den begrænsning beskytter dog kun mod den retligt påtvungne forespørgsel, ikke mod den kontraktlige. En storkunde må fortsat gøre frivillige oplysninger til en betingelse i et udbud, og en bank må spørge i kreditgennemgangen. Realistisk møder mellemstore virksomheder derfor emnet som et kunde- og finansieringskrav, ikke som en lovpligt.

Reaktionen bør være tilsvarende nøgtern: undlad at opbygge en CSRD-projektstruktur, og sørg i stedet for at kunne svare. Den, der har dokumenteret den psykiske APV ordentligt og fører en handlingsplan og nogle få solide nøgletal, besvarer sådanne spørgeskemaer ud fra det eksisterende — uden et eneste rapporteringsprojekt.

ISO 45003: en vejledning, ikke en certificerbar standard

ISO 45003 udkom i 2021 og var den første internationale standard med praktisk vejledning i håndtering af psykisk sundhed og sikkerhed på arbejdet. Den supplerer ISO 45001, som beskriver arbejdsmiljøledelsessystemet som helhed, og fokuserer på psykosociale risici: arbejdsoverbelastning, ledelsesadfærd, arbejdsorganisering og sociale relationer på arbejdspladsen.

Det punkt, hvor de fleste misforståelser opstår: ISO 45003 er en vejledningsstandard. Den indeholder anbefalinger, ikke krav — og kan derfor ikke certificeres. Det kan ISO 45001; ISO 45003 kan anvendes inden for et sådant system og indgå i auditten, men et 'ISO 45003-certifikat' i snæver forstand findes ikke. Får man et tilbudt, bør man spørge præcist til, hvad der egentlig attesteres.

Dermed er det også klart, hvad ISO 45003 kan og ikke kan i en tysk sammenhæng: den erstatter ingen pligt og skaber ingen — pligten til at vurdere psykisk belastning har stået i § 5, stk. 3, nr. 6 ArbSchG siden slutningen af 2013 og gælder fra den første ansatte. ISO 45003 leverer strukturen, ikke retsgrundlaget.

Hvad mellemstore virksomheder reelt får ud af det

Standardens egentlige værdi ligger i dens systematik. Den tyske psykiske APV er juridisk klar, men indholdsmæssigt åben — ArbSchG siger, at der skal vurderes, ikke hvor detaljeret. Netop det hul udfylder ISO 45003 med et sorteret kort over psykosociale risikokategorier, som kan lægges hen over ens egen kortlægning som tjekliste: er arbejdsorganiseringen dækket? Ledelsesadfærden? De sociale relationer? Arbejdsmiljøet?

Anden praktiske gevinst: forankringen i ledelsessystemet. ISO 45003 tænker ikke psykisk sundhed som et program, men som del af en cyklus af planlægning, udførelse, kontrol og forbedring — den samme PDCA-logik, som APV'en alligevel kræver. Bruger man standarden som strukturhjælp frem for som certificeringsmål, slipper man for at opfinde sin egen ramme.

Og for det tredje anvendeligheden udadtil: når en storkunde spørger til håndteringen af psykosociale risici, er 'vi orienterer os efter ISO 45003 og dokumenterer efter § 5 ArbSchG' et svar, der forstås internationalt. Det er den realistiske gevinst — sprogduelighed over for koncernkunder, ikke compliance.

Den ærlige pligtliste

Det, der faktisk er bindende for en tysk mellemstor virksomhed på området psykisk sundhed, kan siges kort — og har intet med rapporteringspligter at gøre. For det første: den psykiske APV efter § 5 ArbSchG, fra den første ansatte, med dokumentationspligt efter § 6 ArbSchG. For det andet: at udlede foranstaltninger og kontrollere deres virkning efter § 3 ArbSchG. For det tredje: inddragelse af samarbejdsudvalget, hvor et sådant findes.

Alt andet — ISO 45001, ISO 45003, frivillige bæredygtighedsrapporter efter forenklede standarder — er en forretningsmæssig beslutning. Den kan betale sig, når koncernkunder, udbud eller finansieringspartnere spørger efter det. Den betaler sig ikke som forudgribende lydighed over for en pligt, der efter Omnibus ikke længere findes for mellemstore virksomheder.

Den nøgterne prioritering lyder derfor: opfyld først ordentligt den pligt, der alligevel gælder, og som reelt kontrolleres ved tilsyn. Den, der dokumenterer den psykiske APV, udleder foranstaltninger og kontrollerer deres virkning, har samtidig det stof, som enhver senere frivillig rapportering næres af.

Ofte stillede spørgsmål

Kilder

• Direktiv (EU) 2026/470 — Omnibus-ændringer til CSRD og CSDDD (EU-Tidende, 26.02.2026) ↗
• Kleeberg: Omnibus-ændringerne til CSRD og CSDDD offentliggjort i EU-Tidende (tærskler, tidsplan, værdikædebegrænsning) ↗
• ISO 45003:2021 — psykisk sundhed og sikkerhed på arbejdet (vejledning) ↗
• § 5 ArbSchG — vurdering af arbejdsforholdene ↗
• § 6 ArbSchG — dokumentation ↗
• Global Wellness Institute — Workplace Wellbeing Initiative Trends for 2026 ↗

Opdateret: 2026-08-18. Ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning — få det konkrete tilfælde vurderet af en fagperson.

Læs mere