Skygge-AI i virksomheden
Medarbejderne bruger AI, som virksomheden ikke har indført — hvad skal der gøres nu?
Giv en ramme i stedet for at forbyde. Ifølge den tyske BAuA-undersøgelse DiWaBe 2.0 bruger 62,1 % af de beskæftigede i Tyskland AI, ofte med værktøjer, som virksomheden ikke har indført. Der er brug for godkendte værktøjer, klare dataregler, oplæring efter artikel 4 i AI-forordningen og samarbejdsudvalget med fra starten.
Hvad den tyske BAuA-undersøgelse DiWaBe 2.0 viser — og hvad der følger af det for virksomheden
| Resultat | Tal (BAuA DiWaBe 2.0, Tyskland, undersøgelse 2024) | Hvad der følger af det |
|---|---|---|
| AI-brug på arbejdspladsen | 62,1 % af de beskæftigede bruger AI, 30,4 % i stigende grad | Spørgsmålet er ikke længere, om AI kommer ind i virksomheden, men under hvilke regler |
| Vigtigste AI-anvendelse ikke indført af virksomheden | hos 51,4 % af dem, der bruger AI i stigende grad, hos 75,7 % af dem med uændret brug | Først finde ud af, hvad der bruges — derefter skrive reglerne |
| Ønske om mere AI | 36,4 % vil gerne bruge AI, som deres virksomhed hidtil ikke bruger | Tag efterspørgslen op: et godkendt værktøj i stedet for et forbud |
| Chatbots som hovedanvendelse | 48 % af dem, der bruger AI i stigende grad (11,6 % ved uændret brug) | Formulér dataregler konkret for det, der tastes ind og uploades |
| Efteruddannelse | AI-brugere efteruddanner sig ikke oftere end beskæftigede uden AI | Oplæring opstår ikke af sig selv — artikel 4 i AI-forordningen kræver AI-kompetence |
| Ulige fordeling | uden uddannelse knap en tredjedel, med videregående uddannelse, mester- eller teknikeruddannelse næsten 80 % | Regler og oplæring for alle, ikke kun for dem, der i forvejen bruger meget |
Hvor udbredt er AI-brug, som virksomheden ikke har indført?
Meget udbredt. BAuA-undersøgelsen DiWaBe 2.0 spurgte i 2024 omkring 9.800 socialforsikringspligtige beskæftigede i Tyskland; den blev offentliggjort i 2025. Resultat: 62,1 % bruger AI i arbejdet, 30,4 % i stigende grad over de seneste fem år. Hos 51,4 % af disse brugere med stigende brug har virksomheden ikke indført den vigtigste AI-anvendelse; blandt beskæftigede, hvis brug er uændret, er det 75,7 %.
BAuA beskriver det som en udvikling nedefra: Virksomhederne halter efter medarbejdernes faktiske og ønskede brug. Som mulige årsager nævner BAuA databeskyttelseshensyn og manglende strategier for, hvordan teknologien kommer ind i arbejdsgangene. Et tredje resultat passer hertil: 36,4 % af de adspurgte vil gerne bruge AI, som deres virksomhed hidtil ikke bruger.
For håndteringen betyder det: Dine medarbejdere afprøver for længst det, der gør arbejdet lettere for dem. Generativ AI kræver ikke, at virksomheden indfører den; mange tjenester er frit tilgængelige på nettet. En virksomhed, der sætter regler nu, bringer altså en praksis frem i lyset, som allerede findes — den opfinder ikke en ny.
Hvorfor er et forbud som regel den svagere vej?
Et forbud fjerner ikke behovet, det gør det usynligt. Den, der hurtigere når frem til et udkast med en chatbot, bruger den i tvivlstilfælde videre — så bare på den private telefon. Virksomheden ser intet af det længere og kan hverken rådgive eller sætte grænser. Netop ved tekster, som medarbejdere kopierer ind i et indtastningsfelt, er det en risiko: Kundedata, personaledata eller forretningshemmeligheder havner hos en tjeneste, som virksomheden ikke har en aftale med.
Den stærkere vej er et godkendt værktøj med klare regler. Det dækker de hyppigste formål, er sikret kontraktligt (ved personoplysninger en databehandleraftale efter artikel 28 i GDPR), og det er klart, hvilke data der må komme ind. Efterspørgslen er der — 36,4 % ønsker mere AI. Den, der imødekommer den, flytter brugen derhen, hvor den kan formes.
Hvor et værktøj af gode grunde forbliver udelukket, hører begrundelsen med. Et forbud, der forklares og nævner et alternativ, overholdes snarere end et, der kun står i en retningslinje.
Hvilke regler har virksomheden brug for?
En side er nok til at begynde med. Den svarer på, hvilke værktøjer der må bruges, hvilke data der er tabu, hvem der står inde for resultaterne, og hvem man kan henvende sig til med spørgsmål. Det afgørende er, at reglerne passer til hverdagen: Chatbots er hovedanvendelsen hos 48 % af dem, der bruger AI i stigende grad — reglerne skal altså først og fremmest sige, hvad der må komme i et indtastningsfelt, og hvad der ikke må.
Tre juridiske rammer gælder uanset virksomhedens størrelse. For det første artikel 4 i AI-forordningen: Siden den 2. februar 2025 skal dem, der anvender AI-systemer, sikre et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetence hos deres personale. For det andet GDPR: Virksomheden skal med regler og beskyttelsesforanstaltninger sørge for, at personoplysninger ikke havner i tjenester, som den ikke har valgt (artikel 24 og 32 i GDPR) — og den bærer risikoen, hvis det alligevel sker. For det tredje medbestemmelsen (tysk ret): Hvor der findes et samarbejdsudvalg (Betriebsrat), skal det efter § 90 BetrVG orienteres rettidigt om brugen af AI i arbejdsgangene; AI-systemer, der kan registrere præstation eller adfærd, udløser jævnligt tvungen medbestemmelse efter § 87, stk. 1, nr. 6 BetrVG.
Oplæringen kører ikke af sig selv. Ifølge DiWaBe 2.0 deltager AI-brugere ikke oftere i efteruddannelse end beskæftigede uden AI — heller ikke oftere i arbejdstiden. Den, der vil have kompetence, skal organisere den og afsætte tid til den.
- Godkendte værktøjer: hvilke, til hvilke formål, med hvilken konto
- Dataregler: ingen helbreds- eller personaledata, ingen kundedata, ingen forretningshemmeligheder i ikke-godkendte tjenester
- Ansvar: Et menneske kontrollerer hvert resultat, før det forlader virksomheden eller træffer beslutninger om mennesker
- Kontaktperson: hvem der besvarer spørgsmål og vurderer nye værktøjer
- Oplæring: grundlag, grænser, databeskyttelse — i arbejdstiden og dokumenteret
Hvad har AI-brug med belastning og helbred at gøre?
Mere, end det umiddelbart ser ud. DiWaBe 2.0-dataene viser et dobbelt resultat: Beskæftigede, der bruger AI i stigende grad, bestemmer oftere selv over nye opgaver og deres arbejdsmængde — og beretter samtidig oftere om tids- og præstationspres og om en informationsmængde, de ikke kan overkomme. Ved multitasking og afbrydelser viste der sig ingen signifikant forskel. En statistisk signifikant sammenhæng mellem AI-brug og helbred fandt BAuA ikke.
Vigtigt for vurderingen: Dataene skelner ikke mellem AI, som virksomheden har indført, og AI, som medarbejderne selv har valgt, og undersøgelsen viser sammenhænge, ikke årsager. Om AI øger presset, eller om AI oftere bruges dér, hvor presset i forvejen er højt, kan ikke afgøres med disse data — det skriver BAuA selv.
For arbejdsmiljøet følger der noget praktisk af det: Hvad virksomheden ikke kender, kan den ikke tage højde for i den psykiske APV. Så snart AI-værktøjer officielt indføres og ændrer opgaver, tempo eller samarbejde, er det et ændret forhold i henhold til § 3 ArbSchG (tysk ret) — vurderingen udvides så med en AI-blok.
Hvordan griber du det konkret an?
I fem trin, der kan gennemføres på få uger. Det første er en kortlægning uden bebrejdelser: En kort, anonym undersøgelse spørger, hvilke værktøjer der bruges, til hvad, og hvad der mangler. Der analyseres kun for grupper fra fem personer, så ingen kan genkendes. Undersøgelsen tjener til udformning, ikke til kontrol — det hører med i invitationen.
Af svarene fremgår det, hvilke formål et godkendt værktøj skal dække. Derefter følger reglerne på én side, oplæringen og inddragelsen af samarbejdsudvalget, hvor der er et. Seks til tolv måneder efter indførelsen viser en ekstra AI-blok i den psykiske APV, om arbejdsmængde, pres eller informationsmængde har forskudt sig.
- 1. Kortlæg anonymt: Hvilken AI bruges til hvad, hvad savnes? (analyse fra 5 personer)
- 2. Godkend et værktøj, der dækker de hyppigste formål — med databehandleraftale
- 3. Regler på én side: værktøjer, dataregler, ansvar, kontaktperson
- 4. Oplæring i arbejdstiden, dokumenteret (artikel 4 i AI-forordningen)
- 5. Inddrag samarbejdsudvalget tidligt; efter 6–12 måneder en AI-blok i den psykiske APV
Relaterede tiltag & emner
Det vigtigste kort fortalt
- BAuA DiWaBe 2.0 (Tyskland, 2024, omkring 9.800 beskæftigede): 62,1 % bruger AI på arbejdspladsen, 30,4 % i stigende grad.
- Hos 51,4 % af dem, der bruger AI i stigende grad, har virksomheden ikke indført den vigtigste AI-anvendelse; 36,4 % ønsker AI, som virksomheden hidtil ikke bruger.
- Et godkendt værktøj med klare dataregler flytter brugen derhen, hvor den kan formes — et forbud gør den kun usynlig.
- Artikel 4 i AI-forordningen (siden 2. februar 2025): Sikr AI-kompetence hos personalet — ifølge BAuA efteruddanner AI-brugere sig hidtil ikke oftere.
- Inddrag samarbejdsudvalget tidligt efter § 90 og § 87, stk. 1, nr. 6 BetrVG (tysk ret); udvid den psykiske APV med en AI-blok efter indførelsen.
Ofte stillede spørgsmål
Må medarbejdere bruge private AI-konti til arbejdet?+
Det bestemmer virksomheden — og den bør gøre det udtrykkeligt. Uden en regel er brugen hverken klart tilladt eller klart forbudt. Risikoen ligger så først og fremmest hos virksomheden: Den skal med regler og beskyttelsesforanstaltninger forhindre, at personoplysninger havner i en tjeneste, som der ikke er en aftale med (artikel 24 og 32 i GDPR).
Er en undersøgelse af AI-brugen ikke selv en form for overvågning?+
Ikke hvis den er anonym, kun grupper fra fem personer analyseres, og formålet er klart på forhånd: at finde ud af, hvilke værktøjer der er brug for. Der spørges til formål og ønsker, ikke til enkeltpersoners adfærd. Hvor der findes et samarbejdsudvalg, inddrages det på forhånd.
Skal samarbejdsudvalget inddrages?+
Hvor der er et, ja. Efter § 90 BetrVG (tysk ret) skal det orienteres rettidigt om brugen af AI i arbejdsgangene. AI-systemer, der er egnede til at registrere præstation eller adfærd, udløser jævnligt tvungen medbestemmelse efter § 87, stk. 1, nr. 6 BetrVG — uanset om overvågning er tilsigtet.
Hvad kræver artikel 4 i AI-forordningen konkret?+
Et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetence hos det personale, der arbejder med AI-systemer — målt efter viden, erfaring og anvendelsesformål. Forordningen foreskriver ikke en bestemt oplæringsform eller et certifikat. Det giver mening med en grundoplæring for alle brugere, suppleret med vejledning til særligt følsomme opgaver, og en kort dokumentation af, hvem der er oplært hvornår.
Gør AI-brug medarbejderne syge?+
Det viser de tyske data indtil videre ikke. BAuA-undersøgelsen DiWaBe 2.0 fandt ingen statistisk signifikant sammenhæng mellem AI-brug og helbred — men derimod mellem stigende brug og mere præstationspres og informationsmængde. BAuA nævner selv begrænsningerne: Den, der bruger meget AI, er måske særligt teknologivant eller robust, og helbredsmæssige følger viser sig ofte først med forsinkelse. Det afgørende for belastningen er altså, hvordan arbejdet med AI udformes.
Spørg først, regulér derefter
Med EasyWHP spørger du anonymt, hvilke værktøjer dine medarbejdere bruger, og hvad de mangler — analyseret først fra grupper på fem personer. Resultaterne indgår i den psykiske APV og handlingsplanen.
Kilder
- BAuA-rapport F2573 — digitalisering og forandring af beskæftigelsen (DiWaBe 2.0), 2025 ↗
- Artikel 4 i AI-forordningen — AI-kompetence (gælder siden 2. februar 2025) ↗
- Art. 28 GDPR — databehandler ↗
- § 90 BetrVG — orienterings- og høringsret (brug af AI) ↗
- § 87 BetrVG — samarbejdsudvalgets medbestemmelsesret ↗
- § 3 ArbSchG — arbejdsgiverens grundpligter (tilpasning til ændrede forhold) ↗
Opdateret: 2026-11-11. Ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning — få det konkrete tilfælde vurderet af en fagperson.