WHP-aktører
Hvem er WHP-aktørerne i virksomheden – og hvem gør hvad?
WHP lever af samspillet mellem interne aktører (ledelse, HR, medarbejderrepræsentation, sikkerhedsrepræsentanter) og eksterne partnere (virksomhedslæge, arbejdsmiljøtekniker, sygekasse, brancheforening) – baseret på tysk lovgivning, hver med klart afgrænset rolle.
WHP-aktører og deres kerneroller
| Aktør | Type | Kernerolle |
|---|---|---|
| Ledelse | intern | Budget, strategisk retning, forbilledefunktion |
| HR/personaleledelse | intern | Operativ WHP, koordinering af tiltag |
| Medarbejderrepræsentation (Betriebsrat) | intern | Medbestemmelse iht. § 87 BetrVG, medarbejderperspektiv |
| Sikkerhedsrepræsentanter | intern | Arbejdsmiljø i hverdagen (obligatorisk fra 50 ansatte; ved 21–49 kun ved særlig fare) |
| Virksomhedslæge / arbejdsmiljøtekniker (FASi) | ekstern | Arbejdsmedicin hhv. teknisk arbejdssikkerhed |
| Sygekasse | ekstern | WHP-støtte efter § 20b SGB V (projektstøtte, intet retskrav), rådgivning |
| Brancheforening for arbejdsulykkesforsikring | ekstern | Forebyggelse, gratis kurser, ulykkesforsikring |
Hvilke interne aktører har ansvar i WHP?
Ledelsen beslutter om budget og den strategiske retning for WHP – uden synligt commitment fra toppen forbliver WHP som regel en enkeltstående indsats i stedet for et system. HR eller personaleledelsen varetager i praksis oftest den operative koordinering: planlægning af tiltag, overholdelse af frister og kommunikation med eksterne partnere.
Medarbejderrepræsentationen (den tyske Betriebsrat) har efter § 87 BetrVG medbestemmelsesret i spørgsmål om sundhedsbeskyttelse – tidlig inddragelse forhindrer senere blokeringer og sikrer medarbejderperspektivet struktureret. Sikkerhedsrepræsentanter (obligatorisk fra regelmæssigt 50 ansatte; ved mere end 20 og færre end 50 kun, hvis risikovurderingen viser en særlig fare for liv og helbred — § 22, stk. 1, SGB VII, tysk ret, præciseret i DGUV-forskrift 1 § 20) er kontaktpersoner for arbejdsmiljø i den daglige drift – de er ikke arbejdsmiljøteknikere, men kolleger med en tillægsopgave.
Hvilke eksterne partnere støtter WHP?
Virksomhedslæge og arbejdsmiljøtekniker er lovpligtige eksterne (eller interne) partnere med klart adskilte ansvarsområder: arbejdsmedicin på den ene side, teknisk og organisatorisk arbejdsmiljø på den anden.
Sygekasser har efter § 20b SGB V et lovbestemt mandat til at understøtte sundhedsfremme på arbejdspladsen (WHP) – med rådgivning, projektstøtte og til dels gratis tilbud. Virksomheden har intet retskrav på støtte. Brancheforeningerne for arbejdsulykkesforsikring (Berufsgenossenschaften) er bærere af den lovpligtige ulykkesforsikring; de tilbyder gratis kurser (førstehjælpere, sikkerhedsrepræsentanter) og forebyggelsesrådgivning, finansieret af virksomhedernes bidrag.
Det vigtigste kort fortalt
- WHP fungerer kun i samspillet mellem interne og eksterne aktører (gælder tysk lovgivning: BetrVG, SGB V, DGUV).
- Sikkerhedsrepræsentanter er obligatoriske fra regelmæssigt 50 ansatte, ved 21–49 kun ved særlig fare (§ 22, stk. 1, SGB VII, DGUV-forskrift 1 § 20).
- Medarbejderrepræsentationen har medbestemmelsesret efter § 87 BetrVG ved spørgsmål om sundhedsbeskyttelse.
- Sygekasser har et lovbestemt WHP-mandat, brancheforeningerne tilbyder gratis forebyggelse – virksomheden har intet retskrav på støtte.
- HR varetager den operative koordinering i de fleste SMV'er.
Ofte stillede spørgsmål
Har vi absolut brug for en ekstern WHP-rådgiver?+
Nej. Mange SMV'er starter internt via HR, understøttet af software. Kommer der en rådgiver ind over – fx ved opbygning af et systematisk program eller ved støtteansøgninger – arbejder han eller hun med dig på samme grundlag, og du kan tale fagligt med.
Hvem koordinerer typisk WHP i virksomheder uden egen WHP-afdeling?+
I de fleste SMV'er varetager HR den operative koordinering, ofte som en deltidsopgave ved siden af andre ansvarsområder. Først fra en vis virksomhedsstørrelse findes der en dedikeret WHP-koordinatorrolle.
Skal medarbejderrepræsentationen godkende hver eneste WHP-indsats?+
Ikke ved alle. Et frivilligt enkelttiltag (f.eks. en frugtkurv) udløser i sig selv som regel ingen medbestemmelse. Medbestemmelsesretten efter § 87 BetrVG gælder, når regler om sundhedsbeskyttelse (stk. 1 nr. 7), tekniske indretninger til kontrol af præstation eller adfærd (nr. 6) eller arbejdstiden (nr. 2) berøres – f.eks. ved risikovurderinger eller arbejdstidsmodeller. Frivillige tiltag kan desuden reguleres i en frivillig virksomhedsaftale (§ 88 BetrVG).
Koordinér alle WHP-aktører ét sted
EasyWHP samler opgaver, frister og kommunikation med interne og eksterne partnere.
Kilder
- § 87 BetrVG — Medbestemmelsesrettigheder ↗
- § 20b SGB V — Virksomhedsrelateret sundhedsfremme ↗
- § 22 SGB VII — Sikkerhedsrepræsentanter ↗
Opdateret: 2026-07-06. Ikke juridisk eller skattemæssig rådgivning — få det konkrete tilfælde vurderet af en fagperson.